Desinformation og potentielle sårbarheder i den grønlandske debat om udenrigspolitik på Facebook

Denne rapport undersøger, med udgangspunkt i 107 facebookgrupper og -sider fra grønlandske medier, politikere og diskussionsfora, hvorvidt og i hvor høj grad, der findes påvirkningskampagner på Facebook i Grønland. Vi ved nemlig meget lidt om omfanget af desinformation i Grønland, og denne rapport er den første større empiriske dataindsamling, der undersøger dette.

Analysen er bygget op om to selvstændige undersøgelsesspørgsmål:
1. Kan det påvises, at udenlandske stater spreder desinformation i den grønlandske debat om udenrigspolitik?
2. Er der emner i den grønlandske facebookdebat om udenrigspolitik, der har en karakter, som kan gøre dem til potentielle mål for udenlandsk desinformation?

Vores analyse peger på, at visse udenrigs-politiskedebatter vækker stærke følelser, bærer præg af meget uenighed og kan virke polariserende. Alt dette gør debatterne til potentielle mål for udenlandsk desinformation og påvirkning. Det opfatter vi som en potentiel sårbarhed. Det gør vi særligt. fordi russiske påvirkningskampagner, som dem vi for eksempel har set i EU i 2024, netop fungerer ved, at de skubber til og forsøger at polarisere de temaer og diskussioner, der i forvejen er præget af stærke følelser og uenighed.

Blandt de udenrigspolitiske emner, er diskussionen om selvstændighed og rigsfællesskabet det tema, der genererer suverænt mest energi. Emnet fungerer desuden som et prisme, som mange andre spørgsmål bliver set igennem, herunder NATO, EU og forholdet til stormagterne. Det betyder, at der er en levende, offentlig samtale, som engagerer befolkningen –og det er omvendt dermed samtidig også en debat, som kan være et potentielt, fremtidigt mål for desinformation. Det betyder hverken, at debatten er farlig eller skal undgås, men at vores viden om desinformation skal forbedres og fremadrettet bør holdes ajour i en grønlandskkontekst. For i en ikke så fjern fremtid kan truslen vedrørende desinformation stige i takt med digitale oversættelsesredskaber forbedres markant.

Vi har ikke fundet eksempler på desinformation i de undersøgte data.

Derfor kan vores resultater bruges som en baseline, som senere undersøgelser kan sammenlignes med. Det er også vigtigt at understrege, at situationen sagtens kan se anderledes ud om et eller få år.

Fremtidig forskning i desinformation i Grønland, Arktis er vigtigt, og generelt bør der opbygges tidserier, ligesom det løbende bør undersøges, om bekymring for desinformation er begrundet.

Sammenlignende studier vil ligeledes kunne inspirere til både måling, operationalisering og potentielle policy løsninger på tværs af Arktis.