Rapport

Cybersikkerhed & konkurrencefordele

Værdien af cybersikkerhed

I en tid, hvor digitaliseringen har nået en hidtil uset hastighed, står små og mellemstore virksomheder (SMV’er) over for komplekse udfordringer i form af en voksende trussel fra cyberkriminalitet. Det spænder over målrettede phishingangreb til omfattende ransomware-episoder, der kan have en betydelig indvirkning på SMV’ers økonomiske stabilitet og omdømme.

I denne rapport udforsker vi, hvordan investeringer i cybersikkerhed ikke blot beskytter virksomhedens digitale aktiver og data, men også kan omsættes til konkurrencefordele.
For andet år i træk har vi indsamlet besvarelser blandt SMV’er i Danmark. Fundene bekræfter en stærk sammenhæng mellem cybersikkerhedstiltag og konkurrencefordele. Igen i år viser det sig ligeledes, at cybersikkerhedstiltag gavner alle brancher. Jo flere tiltag, des flere oplevede fordele. Mange virksomheder ser ligefrem cybersikkerhed som en nødvendighed for overhovedet at være på markedet.

I årets undersøgelse dykker vi dybere ned i cybersikkerhed i SMV’ernes værdikæder. Vi undersøger hvorvidt SMV’er har fokus på deres underleverandørers cybersikkerhed, og hvorvidt de oplever et ydre pres, eksempelvis fra deres kunder, for også at sikre sin værdikæde.

Download rapporten

Udgivelsesdato

30. november 2023