Angreb i kommentarsporerne på 10 danske gaming influenceres YouTube-kanaler
Analyse af, hvad der karakteriserer angreb i kommentarsporerne på 10 danske gaming influenceres YouTube-kanaler de sidste 2 år
Gaming industrien boomer i hele verden, og med det følger et større antal gaminginfluencere. Det er velkendt at gaminginfluencere har stor kommerciel indflydelse særligt for børn og unge, men hvilken betydning har disse influencere på onlinekulturen, som mange unge er en del af?
Vi har lavet en analyse af de ti største danske gaminginfluenceres YouTube-kanaler for Unicef Danmark. Analysen viser bl.a. at ud af de 109.654 kommentarer, som analysen bygger på, indeholder 1.637 af dem kommentarer, der indeholder sproglige angreb. Sexisme, giftig maskulinitet og angreb på minoriteter er tilbagevendende temaer i kommentarerne med sproglige angreb. De videoer, hvor de fleste angreb forekommer, handler om andet end gaming. Den ophedede debat opstår tværtimod, når der bliver diskuteret større samfundsemner eller delt personlige historier. Følgerne på influencernes sider er også gode til at sige fra, når folk går til angreb på hinanden i kommentarsporet.
Udgivelsesdato
22. december 2023