Evalueringen af GRUNDLOVSFESTEN har flere spor.

For det første laver vi en kvalitativ analyse af festerne på en række skoler. Vi har observeret og indgået i fester på fire skoler. Derudover har vi interviewet elever, lærere og skoleledere på en række skoler. I alt har syv forskellige skoler – lige fra en hjemmeskoleforening til folke-, fri-, privat- og kostskoler – været en del af evalueringen.

For det andet har vi som led i evalueringen udarbejdet en forandringsteori. Kort sagt er det en struktureret måde at skabe overblik over de aktiviteter og mekanismer, som projektet gør brug af, samt de målsætninger og formål, som projektet skal opnå.

For det tredje har vi i en repræsentativ survey spurgt danskerne om deres kendskab til og syn på Grundloven. Ved at sammenligne med data fra 1999 kan vi se udviklingen over tid. Spørgeskemaundersøgelsen skal kortlægge danskernes relation til Grundloven.

I den repræsentative survey svarer lidt over halvdelen af danskerne – det vil sige 51 pct. – at de har læst hele eller dele af Grundloven. Det er en forøgelse siden 1999 på ca. 65 pct.

Men kun 7 pct. af danskerne forbinder fejringen af Grundlovsdagen med fest. Næsten ingen forbinder Grundlovsdagen med børneaktiviteter. Selvom ca. fire ud af ti forbinder Grundlovsdag med Danmarks nationaldag, er der derfor stadig vej igen for at dagen også bliver en reel fejring i danskerne øjne.

GRUNDLOVSFESTEN bliver på skolerne allerede nu set som en sjov idé. Selvom det er svært, bliver elever i nogen grad engageret i planlægningen af festerne. Nogle skoler forsøger aktivt at gøre dagen ekstraordinær ved at skabe rituelle samlingspunkter – det kan gøres ved at hejse Dannebrog sammen eller invitere mennesker, der ikke er elevernes egne lærere eller klassekammerater, til at holde tale. Ved at inkludere kage, is og leg bliver dagen af eleverne også set som en egentlig fest.

Hvis GRUNDLOVSFESTEN skal blive en varig succes – og fortsætte med at udvikle danskernes demokratiske selvtillid – er det vigtigt, at fejringen på skolerne bliver en forankret tradition. I dag er det i høj grad enkelte indsjæle, der som tovholdere stabler en fest på benene. Nogle skoler har skabt samarbejder med grundlovsforeninger, kulturforeninger og idrætsforeninger. På den måde etableres der tråde mellem skolerne og det lokale civilsamfund, der kan være med til at fasttømre GRUNDLOVSFESTEN som en varig tradition.