Pandemien, der blev en infodemi

I takt med at Coronavirusset voksede fra en kinesisk provins til en verdensomspændende pandemi, voksede det, der startede som enkelte konspirationsteorier i de sociale mediers afkroge, til en regulær infodemi, der gav genlyd på flere forskellige sprog og vandt plads på de sociale mediers mainstream-sider. Politiske støttegrupper, konspirationsteoretikere, alternative nyhedssider og tabloidmedier flettede misinformationer om Coronavirus ind i deres eksisterende synspunkter – og på den måde brugte de den enorme interesse for Coronavirus til at vinde tilslutning til en sag, argumentere for et politisk eller sundhedsrelateret synspunkt eller tiltrække sig opmærksomhed. Italien var det land, der var hårdest ramt af Coronavirus på tidspunktet for vores dataindsamling – og også det land, hvor indbyggerne var mest tilbøjelige til at interagere med misinformationen. Det tyder på, at jo hårdere vi er ramt af en katastrofe som en pandemi og desperat savner information, des mere sårbare og påvirkelige er vi sandsynligvis over for misinformation. På baggrund af mere end 6 millioner dataobservationer, som relaterer sig til information og misinformation om COVID-19 fra kilder med lav troværdighed, har vi i samarbejde med Common Consultancy kortlagt, hvordan misinformation om Coronavirus spredte sig på sociale medier fra 1. januar til 1. april 2020.

Hent rapporten her (pdf)